Vej og cykelforhold / Island og cykling

Island og cykling

 

Lad det være sagt med det samme " at cykle på Island er ikke som at cykle i hverken Danmark, sverige, Norge eller Finland".

Som cyklist på Island må man på landevejene affinde sig med følelsen af at være en slags andenragsmenneske.

For mange islandske billister eksisterer vi cyklister simpelthen ikke, nogle bliver endda forskrækket eller desorienterede når de møder en på cykel. Enkelte billister (og det bliver til mange på 3 uger) kører fuldstændigt hensynsløst når de passerer en cykel. Jeg spekulerede på et tidspunkt på om billisterne i deres enorme 4 hjulstrækkere bliver født i disse minikampvogne, eller det er et sted de bare automatisk finder vej til tidligere i deres liv. Ihvertfald ser de sjove ud når de stiger ud: de går ikke rigtig, og de føler sig tydeligt ilde tilmode ved at være uden for deres bil. Det ses da også tydeligt på dette motoriserede islandske folk, præcis som det ses i Danmark er folk generelt stærkt overvægtige, og det i sig selv tyder på for megen bilkørsel og for mange colaer..

Pas på bilerne...

Mødet med en islandsk billist kan være noget af en ubehagelig oplevelse, specielt hvis mødet foregår på en Islandsk sten/grusvej, hvor der ofte kun er 1 enkelt spor at køre i. Nogle billister, og man kan ikke vide hvem, tager overhovedet ikke farten af deres køretøj når de passerer en cykel. Disse billister kører fuldstændigt hensynsløst og uden nogen somhelst respekt for andre mennesker.

Møde med islandske billister kan få enhver cyklist til at savne både danske og norske billister, hvilket i sig selv er "sygt".

Der kører rigtigt mange biler i sommerperrioden på Island, og det er en god ide, at hvis man som cyklist vil holde en hviledag, at gøre dette i weekenden. På hverdagene er mange islændingene på arbejde og er derfor væk fra vejene. De biler der så er tilbage, er for det meste turister, der som vi selv er på ferie. Disse bilturister udviser megen stor hensyn og respekt for os som cyklister " det er bare så dejligt " og det gør hverdagene på vejene helt vidunderlige. Turistbilister både vinker, dytter og blinker til os, og når vi holder stille kommer de ofte hen og snakker.

Veje og cykelstier

Vejene er af meget varrieret kvalitet. Alt fra pæn glat asfalt til lavaveje, hvor pedalerne nemt rammer en sten. Langs den store vej 1 (går øen rundt) er der mange steder god plads til cykler. Holder man sig på ydersiden af den hvide streg, skal passe på huller.

Et stort problem..

Fra Keflavik og ind til Reykavik er der ved at blive bygget en 4 sporet motorvej, jeg ved i skrivende stund ikke, hvordan man som cyklist skal kunne køre denne strækning (ca. 40 km.) når motorvejen er færdigbygget, der findes nemlig ikke alternativer til cykler. Vi var derfor nødsaget til som andre cykelturister at cykle i nødsporet på motorvejen. Jeg er af den opfattelse, at dette er et generelt godt billede af de islandske politikeres holdning til cyklister.

Cykelstier findes kun meget sparsomt og er fuldstændigt usammenhængende. Henvisningsskilte til cyklister er ikke eksisterende. Således cyklede vi flere gange på en vej, samtidig med at der var cykelsti måske 50 eller 100 meter inde til den ene side. Skulle man være heldig, at få øje på en cykelsti, så er det sikkert kun lokale, der ved hvor den føerer hen, ofte snoer de sig og går i alle mulige retninger... men hvorhen?

I byerne cykler man vist på fortovene?, det gør de lokale ihvertfald. Der er ingen henvisninger om dette og det er langt fra en behagelig oplevelse, tænk på alle de sideveje man skal passere i en by, op og ned af kantsten (Islandske kantsten er dobbelt så høje som danske) igen og igen, huller i fortove, beton der mangler, udgravninger både nye og gamle, grene der hænger ud osv. osv.

På Island er man mange, mange år bagud med mange, mange ting, også hvad angår forholdene for cyklister.

I guidebøgerne over Island står der, at Island er et højteknoklgisk land, der er helt med fremme i forreste linie. Jeg tror, at dette er skrevet af en islæding, der drømmer. Island er med fremme på mange områder, men med helt fremme nej, nej, nej, og at de på få år skulle være hoppet fra middelalderen og ind i den moderne verden, er vist ikke helt rigtigt. Faktisk svarer denne beskrivelse af Island til at man smider en håndfuld småsten mod en dartskive fra 10 meters afstand, nogle få sten ramme plet og andre langt forbi skiven...

Man bliver overrasket, når man som cyklist oplever islændingenes kørsel, når de suser tæt forbi cyklister med høj hastighed "måske det skyldes en udpræget mangel på empati hos islændingene?".

Det bliver ikke mindre frustrerende, når man oplever det massive ryk ind, der er af cykelturister til Island hver sommer.
Island har en guldgruppe cykelturister, de har bare overhovdet ikke opdaget det endnu. Eller måske bryder de sig ikke om turister?
www.jimmy-hanne.dk