Vores ture / Island rundt 2009 / Sådan gik turen

Sådan gik turen:

5 uger og egentlig ingen faste planer for, hvor turen skulle gå hen, men der var steder, som vi på forhånd vidste, at vi ville opleve: Hekla, Lanmanalauga, Den sorte strand ved Vig, små fiskerbyer langs østkysten, Mývatn, Dettifos, hvalsafari ved Hûsavik og sæler.

Med de ønsker var det ikke til at undgå, VI måtte desværre ud på en øen rundt tur he he.

I modsætning til sidste år, landede vi i år om (dagen), hvilket muliggjorde indkøb af gas og mad inden vi drog ud i ødemarken... Big-bag taskerne som cyklerne havde været i, blev afleveret hos Alex Camping i Keflavik mod en mindre betaling, hvilket sikrede os, at de stadig var der, når vi vendte tilbage efter 5 uger.

Vi valgte at køre mod uret, og satte derfor næsen med kysten for at køre mod Selfos. DET VAR FANTASTISK at være tilbage igen.

Ideen med Lanmanalauga var, at vi skulle cykle nord om Hekla ad et mindre spor, men umiddelbart før vi drejede fra vej 1 fik vi oplyst, at sporet nord om Hekla var spærret af sne. OK fed oplysning, godt vi ikke nåede at dreje.

Vi forsøgte at nå Lanmanalauga syd og øst om, men blev standset af vejret ca. 40 km. inde i ødemarken. Vi havde ikke mødt mennesker på de sidste 30 km. men kørte på en sten og grusvej der kun blev dårligere og dårligere. Det var egentligt ret fedt, at være alene i dette fantastiske fjeld. Desværre blev vejret dårligere og dårligere og i 400 meters højde stormede det så voldsomt, at det var umuligt at sidde på cyklerne, temperaturen lå på 2 - 4 grader C og det regnede voldsomt, hvilket det for i øvrigt have gjordt hele dagen. vi cyklede ca. 115 meget hårde og våde km. denne dag. Målet for dagen var, at der på vores kort var opgivet, at der skulle være en campingplads og hotel, når vi nåede ind. Der var intet hotel, men en ryddet plads til camping nærmest ude i en elv. Der var nogle nyere hytter og en var beboet med en arbejder, han lånte os en af hytterne "STORT TAK til ham".

Island rundt var nu i gang.

Lanmanalauga blev skrinlagt og næserne blev næste dag vendt mod kysten, hvor Vig og den sorte strand ventede på os. Denne sydlige del af Island er "hvis det er muligt" fladere en Holland, nærmest ørkenagtigt og med millioner af lupiner.

Vig skulle være det mest regnfulde område i Island, det regnede da også voldsomt da vi ankom. Den sorte strand blev oplevet i tørvejr, men på vej ud af Vig havde vi 14 sek/m modvind og regnen piskede ned. Samtidig stod vi overfor næsten 70 km. snorlige vej "DET BLEV ENDNU EN HÅRD DAG". Foran os havde vi ca. 100 km. og udsigt til Europas største gletscher Vatnajökull.

Regnen aftog og solen kom, det skulle senere vise sig, at de 2 lidt barske dage med regn, kraftig modvind og kulde skulle være overstået for resten af turen, kun en dag mere med regn fik vi.

Østkysten er helt fantastisk flot og er en rute vi gerne cykler igen. Der er ikke mange indkøbsmuligheder, men når de er der, er det bare om at forsyne sig. Og den ene seværdighed efter den anden dukker frem. Samtidig ændrer landskabet sig voldsomt, fjeldene bliver stejlere, højere og der er sne overalt, faktisk helt ned i få hundredemeters højde.

Trafikken på østkysten er meget moderat, til tider gik der 20 - 40 min. mellem hver bil, dejligt.

Østkysten efterlader mange dejlige oplevelser.

 
Døren ind til det nordlige går igennem Egilstadir, en meget ny by og samtidig en meget kedelig by. På vej med Müvaten var vi på en lille afstikker "Oles vej" måtte bare prøves >> HOLD DA OP for en oplevelse, på cykel. Oles vej er ca. 70 km. på sten og støv med bakker der næsten er umulig på cykel, men efter en hård dag, et voldsomt styrt og en halv meter plaster fattigere slap vi igennem.
 
Videre mod Dettifos ca. 100 km. på vaskebrædder og i tons vis af støv. men det var turen værd Dettifos skal opleves.
 
Bare rolig der kommer mere....
Skrevet d. 11 januar 2011

 

www.jimmy-hanne.dk