Vej og cykelforhold / Sverige og cykling

Sverige og cykling

Vejene i Sverige er generelt gode, og vi havde kun ganske få grusveje på vores cykelrute mod Nordkap. Cykelstier og cykelruter samt henvisning til disse er der rigtigt mange af. Derimod er rastepladser, borde og bænke ikke opfundet i Sverige. Forretninger er der mange af og de er stort set altid åbent.
 

E4 er meget, meget farlig at cykle på, lastbilerne er op til 24 m. lange og der er kilometervis af kabelautoværn, både imellem vognbanerne og i vejkanten For at gøre ondt værre er der samtidig "ofte" er meget dybe rumlerille "(ca. 3 - 4 cm. dybe og ca. 30 cm. brede cyklistdræbere)". Disse rumleriller giver få, og jeg mener få cm. at køre på.

Campingpladser er der mange af i Sverige, og standarden er generelt god. Men på pladserne ved kysterne, særligt østkysten nærmer priserne sig den rene åger. Her handler det ikke om turister og deres velbefindende, "nej" her handler det om den enkelte plads og dennes indtjeningsmuligheder, og forretnings parolen er tydelig "FLÅ SÅ MANGE TURISTER SOM MULIGT FOR PENGE". Billigere og bedre pladser finder man bare få km. fra kysten.

Ruten fra Norge til Danmark:

Har man et skarpt øje, og er god til at få øje på skilte, vil man kunne cykle fra Svinesund til Göteborg stort set uden kort. De mange motorveje, der er etableret på strækningen, har efterladt mange km. øde hovedveje. Disse gamle hovedveje er helt fantastiske at cykle på, man kommer igennem mange mindre byer "nogle ligger dog lidt øde hen" men der er kun få biler.

Generelt:

Vores oplevelse af Sverige er, at det er et godt cykelland, med nogle af de mest hensynsfulde bilister man kan møde overhovedet. Et land vi helt klart kan anbefale at cykle i, og vi kommer igen.
www.jimmy-hanne.dk