Tips og råd / To personer og ét lille telt?
Teltet udvidet med et lille myggefrit område.
Hanne får sig lidt privatliv. Myggene må se på udefra, sammen med fotografen. 
 
 
Vores boligforhold på turen til Island i 2008. Teltet er fire personers fra Hel-sport og hedder Gimle. Et lækkert rummeligt telt med to indgange og højt til loftet. Det holdt desværre kun til to ture. Kraftig storm og megen vind på Island var åbenbart for hård kost for dette ellers lækre telt.
 

To personer og ét lille telt?

Ja, overskriften taler jo helt for sig, og hvis sandheden skal frem "og det skal den vel" SÅ KAN DET FAKTISK GODT LADE SIG GØRE, at to personer deler telt sammen, hvad enten man er afsted som ægtepar eller bare er to venner. 

Jeg har på tidligere ture bla. med kajak delt telt med en kammerat mange, mange døgn i træk. Og lad være sagt med det samme "ikke alle går lige godt i spænd med hinanden" "sådan er det bare".
 
At skulle dele telt med en anden personPladsen kan være trang, men forståelsen stor. igennem længere tid, kan byde på udfordringer og presse ens tålmodighed til det ydereste, men kan også vise sig et være en fantastisk oplevelse, hvor samarbejde og forståelse for hinandens særheder går op i en højere enhed og her udvikler sig til et fantastisk makkerskab.
 
På min og min kone Hanne's tur til Nodkap, mente vi nok, at vi efter at have boet sammen i ca. 25 år, kendte hinanden. Vi havde to børn sammen, camperet hvert eneste år og vandret rigtigt meget sammen.
Spørgsmålet om hvordan ville det gå? når vi kastede os ud i vores livs drøm "at cykle fra Hillerød til Nordkap og retur igen". "Vi vidste det ganske enkelt ikke", men vi vidste, at det kunne blive en ægteskabelig prøvelse med mulighed for flere forskellige resultater.
 
Mulige resultater:
  1. Den sikre vej til en skilsmisse.
  2. Den ene tog livet af den anden (eller af sig selv).
  3. Den ene eller begge skal bare have turen overstået.
  4. Man finder ud af det sammen, og begge får en god oplevelse.
  5. Det hele er bare fantastisk og turen en bragende succes.
 
På vores til Nordkap blev det klart 5. hvad vi kun kunne havet spået om på forhånd. Turen udviklede os begge, vi fandt hinanden igen. Ikke fordi vi har været fra hinanden, men efter mange år med to børn og deres behov, der skulle opfyldes i alt fra daginstitutioner til skoler og fritidsaktiviteter, så var det for os en fantastisk oplevelse med denne to måneder lange tur. At turen skulle udvikle os i den grad som den gjorde var helt utroligt. Vi tog afsted som ægtefolk, og vendte hjem som de bedste venner eller kammerater, om man vil "og stadig gift".
 
En ting er at kende hinandens grænser fra små vandreture, hvor man godt nok til tider er træt, slidt og totalt udaset. En anden ting er det når man er afsted i mange uger, hvor træthed, smerter og total udmattelse, kryderet med regn, kulde, hedebølge, orkan og endeløse landeveje, der til tider er så lange og lige, at det kun er cyklen's computer, der viser at man rent faktisk bevæger sig fremad. Disse dage afsluttes typisk i øsende regn, hvor maden består af pasta, tun, rusiner, ketchup, nødder af en slags.
 
Dage der ender som ovenstående, sætter kammeratskaber og ægteskaber på prøve og de dage er der en del af på to måneder.
 
Hvordan gør man så for at få det til at fungere?: jeg ved ikke, om der er et entydigt svar, jeg ved heller ikke, om der er en opskrift på et godt makkerskab, men jeg har draget den erfaring, at nogle få faktorere skal være til stede:  
  1. Gensidig forståelse for hinandens særheder.
  2. Humor.
  3. At kunne lytte til hinanden.
  4. Synlig og ikke synlig omsorg for hinanden. 

Hvis en eller flere af disse faktorere ikke er til stede, kan det skyldes at kemien imellem to personer simpelthen ikke passer sammen, hvilket på en tur kan give ubehagelige spændinger. "Dårlig kemi" kan gøre en tur til en meeeget lang og kedelig tur, der enten bare skal overstås eller måske helt afbrydes.

Når man bor i samme telt, bor man under samme tag og under samme tag deltager man i fællesskabet. Vil man være sig selv må man gå udenfor.
Naturligvis behøver man ikke at dele sovepose, gaffel og tandbørste for at være social, men at deltage i fællesskabet og give plads til hinanden og samtidig være tydeligt opmærksom på den andes behov, har meget stor betydning.
Eksempelvis kan man godt have visse daglige arbejdsopgaver delt imellem sig, men det betyder ikke, at man ikke kan hjælpes ad med de opgaver som makkeren (plejer) at udføre. Der er mange daglige arbejdsopgaver, der skal klares hver eneste dag, husk det.
 
Daglige arbejdsopgaver på stort set alle ture med overnatning:
 
  • Mad / indkøbsmuligheder.
  • Lejerplads skal findes.
  • Teltet/lejer skal oprettes.
  • Cykler rigges af (al bagage ind i teltet).
  • Solsejl skal måske op.
  • Liggeunderlagene pustes op.
  • Soveposer foldes ud.
  • Personlig hygiegne.
  • Trangia og gas samles.
  • Madlavning
  • Opvask.
  • Kaffe/te laves.
  • Dagbog skrives.
  • Ruteplanlægning til næste dag.
 Efter en god nats søvn:
  • Morgenmad.
  • Opvask.
  • Alt rigges af og pakkes på cyklerne, liggeunderlag, soveposer, telt m.m.m.m.m... ALT!

Vi har altid "uden at have talt sammen om det" haft opgaver delt imellem os, men på turen til Nordkap skete der det, at opgaver som før havde været den enes pludselig blev den andens eller i nogle tilfælde begges. Forståelsen for hvordan den anden havde det både psykisk og fysisk indfandt sig på højt niveau.

 
Eksempel: Vi ankommer til en campingplads efter en meget hård dag. Jeg (Jimmy) er totalt udbrændt, har været sukkerkold den sidste time, kræfterne er bare brugt op. Nu venter ovenstående opgaver, jeg er desorienteret og kan ikke overskue noget som helst, tager som det første et toiletbesøg inden opgaverne angribes "en af mine rutineopgaver plejede b.la. at være at rejse teltet.
Da jeg kommer ud fra mit toiletbesøg, står der et telt magen til vores, der går et øjeblik før det går op for mig, at det faktisk er vores telt, men Hvordan? Hanne som denne dag var ovenpå, og havde lidt flere kræfter i overskud, havde simpelthen denne aften trængt sig ind på mit arbejdsområde og sørget for at det nødvendige blev gjort.
 
HEREFTER VAR EN NY DAGSORDEN FOR RESTEN AF VORES TUR FØDT, vi var nu ægte makkere, ikke bare et gift par på tur "nej" ægte makkere der kunne træde til hvor som helst når som helst der var behov herfor.
 
Ps. Jeg (Jimmy) skifter stadig eger, lapper slange og skifter bremsere. Hanne skriver stadig dagbog hver dag. he, he.
www.jimmy-hanne.dk