Vores ture / Nordkap retur på cykel 2006 / Valg af udstyr

Valg af udstyr

Valg af udstyr:

Cykler og cykelvogn

Valg af cykler er en vigtig beslutning. Vi havde til vores tur på forhånd bestemt, at turen skulle gennemføres på MTB cykler.

Med god hjælp af vores cykelsmede Michael og Lone, der har Skansen Cykler i Hillerød, indkøbte vi 2 Treck cykler. Cyklerne blev herefter indstillet individuelt til hver af os, ved udskiftning af div. udstyr, samt udstyret med specielle landevejsdæk, skærme, flaskeholdere, pumpe, bagagebærere, reflekser og div. holdere. (Vi havde kun en punktering på turen, men der røg 11 eger.)

Herefter var det tid til test af cyklerne, både med og uden cykelanhænger, og jeg må nok sige, at det var en positiv oplevelse, at trille rundt i det Nordsjællandske på nye cykler, specielt de hydrauliske skivebremsere gjorde stort indtryk.

Cyklerne var hermed valgt.

Valg af cykelanhænger

2 valg skulle vi træffe her: 1. om skulle vi have en eller to cykelanhænger med? 2. om vi i det hele taget ville få brug for en cykelanhænger ?

Vores valg blev, at vi ville anskaffede 1 cykelvogn, af mærket BOB Ibex, der med 1 hjul og affjedring, skulle vise sig meget nyttig.

Forklaringen på valget af kun en vogn, skal findes i vores mange års erfaring på et utal af ture både til fods, på cykel og i kajak, hvor vi med en midlertidig pakkeliste kom frem til, at én vogn måtte være mere end rigeligt, vi kunne så samtidig stryge de forreste cykeltasker.

Rent køreteknisk var det også et godt valg med kun en vogn, idet cyklen uden vogn, kan lave læ for cyklen med vogn. Den smalle BOB anhænger holdt sig samtigt pænt på vejen med sit ene hjul, lige i sporet fra cyklen, godt hvor der var trang plads med autoværn, rumleriller og trafik.

 

Cykler: Trek 6500

Cykel-anhænger: BOB-IBEX

Cykeldæk: Swalbe Marathon (foldedæk).

Cykeltasker / styrtasker: Karrimor / agu-styrtaske med klik-fix

Sko regnovertræk: agu

Telt: Hellsport, Fjeldheim 3

Liggeunderlag: Termarest

Soveposer: Nortface / Ajungilak

Solsejl: Jack Wolfskin

Kogegrej: Trangia m. gas (gas til ukrudtsbrænder fra H. Nyborg er billigst og passer i samme gevind.

Regntøj: købt i Føtex, Jeg vil give det 5 stjerner.

www.jimmy-hanne.dk